Når et ansættelsesforhold ophører, kan der i visse tilfælde være ret til en fratrædelsesgodtgørelse. Men hvor meget man får – og om man overhovedet har krav på noget – afhænger i høj grad af ancienniteten. Mange lønmodtagere er usikre på, hvordan reglerne fungerer, og hvad der egentlig tæller med i beregningen. Her får du et overblik over, hvordan fratrædelsesgodtgørelse og anciennitet hænger sammen, og hvad du skal være opmærksom på.

Hvad er en fratrædelsesgodtgørelse?

En fratrædelsesgodtgørelse er en økonomisk kompensation, som en medarbejder kan få, når vedkommende bliver opsagt af sin arbejdsgiver. Formålet er at give en økonomisk overgangsperiode, mens man finder nyt arbejde. Godtgørelsen er ikke det samme som løn i opsigelsesperioden – den kommer oveni.

Der findes flere typer af fratrædelsesgodtgørelser:

• Lovbestemte godtgørelser, som følger af funktionærloven eller særlige regler.
• Overenskomstmæssige godtgørelser, som afhænger af den faglige aftale på området.
• Aftalte godtgørelser, som kan være en del af en individuel kontrakt eller en frivillig fratrædelsesaftale.

Funktionærlovens regler – anciennitet er afgørende

For funktionærer er reglerne klare: Ifølge funktionærlovens § 2a har man ret til en fratrædelsesgodtgørelse, hvis man bliver opsagt efter en vis anciennitet hos samme arbejdsgiver.

• Efter 12 års ansættelse: 1 måneds løn i godtgørelse.
• Efter 15 års ansættelse: 2 måneders løn.
• Efter 18 års ansættelse: 3 måneders løn.

Det er altså ancienniteten, der afgør, hvor stor godtgørelsen bliver. Beregningen sker ud fra den normale månedsløn på fratrædelsestidspunktet, inklusive faste tillæg og eventuelle goder, der har karakter af løn.

Hvem har ret – og hvem har ikke?

Ikke alle medarbejdere er omfattet af funktionærloven. Den gælder typisk for ansatte, der udfører kontorarbejde, handel, administration eller ledelsesopgaver. Håndværkere, timelønnede og andre ikke-funktionærer er som udgangspunkt ikke dækket, medmindre deres overenskomst indeholder tilsvarende bestemmelser.

Derudover gælder retten til fratrædelsesgodtgørelse kun, hvis det er arbejdsgiveren, der opsiger medarbejderen. Hvis du selv siger op, mister du retten – medmindre der er tale om en gensidig aftale, hvor godtgørelsen indgår som en del af vilkårene.

Overenskomster og individuelle aftaler

Mange overenskomster indeholder egne regler om fratrædelsesgodtgørelse, som kan være mere fordelagtige end funktionærlovens. Nogle giver ret til godtgørelse allerede efter 3 eller 6 års ansættelse, mens andre fastsætter højere beløb eller særlige satser for bestemte stillingskategorier.

Derudover kan der i individuelle kontrakter være aftalt særlige vilkår – for eksempel en ekstra månedsløn pr. fem års ansættelse eller en fast kompensation ved opsigelse. Det er derfor altid en god idé at læse sin kontrakt og overenskomst grundigt igennem.

Hvordan beregnes ancienniteten?

Ancienniteten regnes fra den dag, du tiltræder stillingen, til den dag, ansættelsen ophører. Hvis du har haft orlov, deltidsansættelse eller perioder med sygdom, tæller de som udgangspunkt med, så længe ansættelsesforholdet har været aktivt.

Hvis du har været ansat i flere perioder hos samme arbejdsgiver, kan tidligere ansættelser i nogle tilfælde tælle med, især hvis der har været kort pause mellem dem. Det afhænger dog af de konkrete omstændigheder og eventuelle aftaler.

Læs også:

Sådan fordeler I økonomiske ansvarsområder i parforholdet på en fair og konfliktfri måde

Lån

Økonomi kan være en kilde til uenighed i mange parforhold, men med åben dialog og klare aftaler kan I skabe balance og tryghed. Læs, hvordan I fordeler økonomiske ansvarsområder på en måde, der føles retfærdig for jer begge.

Teknologiens indflydelse: Derfor stiller forbrugerne nu højere krav til fleksible renter

Lån

Teknologien har ændret måden, vi optager og tilpasser lån på. Med nye digitale værktøjer og øget gennemsigtighed forventer forbrugerne nu fleksible renter, hurtige justeringer og fuld kontrol over deres økonomi – krav, som udfordrer de traditionelle banker.

Fra tabu til accept: Sådan har samfundets holdning til gæld ændret sig

Lån

Gæld var engang et tabu, men i dag er lån og kredit en fast del af mange danskeres økonomi. Artiklen undersøger, hvordan holdningen til gæld har ændret sig gennem tiden – fra moralsk fordømmelse til strategisk planlægning – og hvad det betyder for vores syn på ansvar og økonomisk frihed.

Økonomisk rådgivning som vej til større økonomisk sikkerhed

Lån

Uforudsigelige priser og renter kan gøre det svært at bevare overblikket over privatøkonomien. Med den rette økonomiske rådgivning kan du få hjælp til at planlægge, prioritere og skabe en stabil økonomi – både nu og på længere sigt.

Skat og udbetaling

Fratrædelsesgodtgørelse er som udgangspunkt skattepligtig, men der findes særlige regler for, hvordan den beskattes. En del af beløbet kan i visse tilfælde være skattefrit, hvis det udbetales som led i en fratrædelsesaftale og opfylder betingelserne i ligningsloven. Det er en god idé at få rådgivning fra en revisor eller fagforening, så du undgår ubehagelige overraskelser.

Gode råd, hvis du står over for en fratrædelse

1. Tjek din anciennitet – det er nøglen til at vide, hvad du har krav på.
2. Læs din kontrakt og overenskomst – der kan stå særlige regler.
3. Få alt på skrift – især hvis du indgår en frivillig fratrædelsesaftale.
4. Søg rådgivning – fagforeninger og a-kasser kan hjælpe med at beregne og forhandle godtgørelsen.
5. Planlæg økonomien – brug godtgørelsen som en buffer, mens du søger nyt job.

En økonomisk håndsrækning – men også et signal

Fratrædelsesgodtgørelsen er ikke kun en økonomisk kompensation. Den er også et udtryk for anerkendelse af den tid og loyalitet, du har lagt i virksomheden. Jo længere du har været ansat, desto større er belønningen – og det afspejler, at anciennitet stadig spiller en vigtig rolle i det danske arbejdsmarked.